Cool Kids - angstbehandling for børn ved søerne

Gør dit barn sig mange bekymringer, føler sig utryg eller søger megen beroligelse? 

Angst er en almindelig følelse, som hører til barnets normale udvikling. Men påvirker angsten dit barn i en sådan grad, at det influerer begrænsende på barnets dagligdag og familiens trivsel, kan det være nødvendigt at søge hjælp med henblik på at sikre barnets trivsel og udvikling.

Vi er Cool Kids uddannede og certificerede fra Aarhus Universitet og begge uddannede psykologer fra Københavns Universitet. Som kliniske psykologer har vi mange års erfaringer med at hjælpe børn og deres forældre. Vi tilbyder et Cool Kids angstbehandlingsforløb til børn i alderen 7 til 12 år, som baserer sig på kognitiv adfærdsterapi. Det er et effektivt angstbehandlingsprogram, der afhjælper børns angst og giver forældre konkrete værktøjer til bedre at kunne håndtere barnets angst. 

 

De overordnede temaer i Cool Kids behandlingen omfatter

  • Viden om angst, ængstelige tanker, følelser og adfærd
  • Realistisk tænkning
  • Forældres håndtering af barnet angst
  • Gradvis eksponering
  • Problemløsning og opbygning af selvsikker adfærd
børnepsykolog angst københavn

       Ængstelige og angste børn kan ofte

  • Være meget bekymrede og tænke meget på, hvad der kan gå galt   
  • Stille mange unødvendige spørgsmål og kræve megen beroligelse
  • Komme ud af balance, hvis de laver fejl
  • Foretrække at være sammen med personer, de kender godt og er trygge ved at holde sig tæt til forældrene, når de færdes udenfor hjemmet.
  • Klage jævnligt over hoved- eller mavepine.
  • Undgå uvante eller vanskelige situationer f.eks. ved at finde på undskyldninger eller blive syge.
  • Have svært ved at sove og være længe om at falde i søvn
børnepsykolog. certificeret cool kids behandler i københavn